Guvernøren i den russiske region Lipetsk bekræfter, at Wagner-styrker er i regionen. Det skriver AFP og det statslige russiske nyhedsbureau Tass.
Regionen ligger omkring 400 kilometer syd for Moskva.
Han skriver på beskedtjenesten Telegram, at politiet og andre myndigheder tager ”alle nødvendige foranstaltninger” for at sørge for befolkningens sikkerhed.
- Jeg minder om, at beboerne stærkt opfordres til ikke at forlade deres hjem og undlade at rejse med nogen form for transport. Jeg forstår alle ulemperne, men jeg beder jer indtrængende om at hjælpe os og følge disse anbefalinger, skriver han på Telegram.