Find de 10 procent af Danmark, som skal omdannes fra landbrug til natur.
Det er den bundne opgave, som lokale landmænd, byrådspolitikere og naturorganisationer nu sætter sig sammen for at løfte flere steder i landet.
Opgaven er enorm både i omfang og kompleksitet.
Derfor er Danmark blevet delt ind i 23 områder - de 23 lokale grønne treparter.
Sammen skal de umage parter finde løsninger for deres lokalområder.
Målet står på to ben: CO2-udledningen skal ned, og iltsvindet i de indre farvande og fjorde skal bremses.
Omdrejningspunkterne er jord, vand og skov.
Fra dyrket lavbundsjord tilbage til sumpen
Lavbundsjorde er typisk drænede moser eller enge, der også kaldes tørvejord. Det har et højt indhold af kulstof, og når det får ilt - fordi det er blevet drænet - sender det mere CO2 op i atmosfæren, end almindelig jord gør.
Hvis tørvejorden igen bliver oversvømmet, vil udledningen af CO2 stoppe. Man vil typisk lade tørvejorden blive ovesvømmet igen ved at grave drænrørene op.
Når det sker, bliver et område rundt om selve lavbundsjorden også oversvømmet. Det kaldes randarealer.
Ifølge Ministeriet for Grøn Trepart skal 140.000 hektar lavbundsjord inklusive randarealer tages ud af drift.
Det er de lokale grønne treparters ansvar at planlægge, hvilke lavbundsjorde der fremover skal være sumpet og ikke længere dyrkes som landbrug. Den plan skal være på plads, inden året er omme.
På udtagningskortet.dk kan du få et overlik over al kulstofrig lavbundsjord i Danmark.
Mindre kvælstof giver liv i fjorden
Kvælstof kommer fra for eksempel gødning til marker. Det, der ikke bliver optaget af planterne på markerne, løber med regnvandet ud i åer og vandløb, der typisk løber videre ud i en fjord eller havet. Her får kvælstoffet planter og alger til at gro - eksempelvis som det famøse fedtemøg. Dermed kan iltsvind opstå.
Det er de lokale grønne treparters ansvar hver især at lave en plan for, hvordan man vil bremse den mænge af kvælstof, der skal reduceres i deres område.
Tilsammen skal alle treparter have lavet planer for at tilbageholde 13.780 tons kvælstof om året på landsplan senest i december i år.
Man kan begrænse tilførelsen af kvælstof til åer og fjorde ved for eksempel at lade være med at dyrke en mark, plante skov eller sætte solceller op, hvor der før blev dyrket afgrøder.
Mange, mange flere træer
Træer optager CO2 fra luften via bladene og sender til gengæld ilt ud. Samtidig optager træer kvælstof via rødderne, som de bruger til at vokse.
Derfor er det at plante skov først og fremmest en effektiv måde at skære ned på kvælstof til fjorde og havet. På sigt vil de også bidrage med CO2-fangsten.
Ifølge den grønne trepart skal der plantes 250.000 hektar skov inden 2045.
De lokale grønne treparter kan fra i år planlægge skov som én af metoderne til at opfylde målet i deres område om at begrænse især kvælstofudleningen.
Men det er ikke et krav, at der er lavet en plan for, hvor alle 250.000 hektar skov skal stå, når 2025 bliver til 2026.