Donald Trump havde knap nok fået nøglerne til Det Hvide Hus, før han underskrev et dekret, der ophævede de sanktioner, som Biden-administrationen havde pålagt højreekstreme israelske bosættergrupper og enkeltpersoner.
Konkret drejer det sig om sanktioner for vold mod palæstinensere på den israelsk besatte Vestbred.
Blandt andet blev bosætternes amerikanske aktier indefrosset, og det blev forbudt for amerikanere at handle med dem. Sanktionerne blev indført i kølvandet på utallige angreb på palæstinensere, der blev begået af israelske bosættere.
Få timer inden Donald Trump underskrev dekretet, blev flere palæstinensiske bygninger og biler på Vestbredden ifølge AP sat i brand. Nyhedsbureauet skriver, at "personer, der mistænkes for at være israelske bosættere, stormede området, hvorefter de satte ild til biler og bygninger" Samtidig indledte den israelske hær tirsdag en militæroperation i byen Jenin, hvor mindst ni palæstinensere ifølge de palæstinensiske sundhedsmyndigheder er blevet dræbt, skriver Reuters.
Og det er noget, som Donald Trump ser på med accept. I hvert fald synes han, i modsætning til EU og Biden, ikke, at USA skal straffe det med sanktioner, siger Lars Erslev Andersen, der er seniorforsker på DIIS, og som forsker i USA's globale sikkerhedsstrategier og Mellemøstpolitik.
Det siger noget om, hvad Netanyahu-regeringen kan forvente fra USA's præsident de kommende fire år.
- Jeg tror helt bestemt, at Trump vil stille sig på Israels side i forhold til kravet om et jødisk flertal på den besatte Vestbred, siger han i P1-Morgen.
Forflyttelse af palæstinensere?
Det er ikke første gang, at Donald Trump bakker op om Israel. Det pointerede den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, også, da han inden Trumps indsættelse ønskede ham tillykke med posten.
- Din første periode som præsident var fyldt med banebrydende og historiske øjeblikke i forhold til samarbejdet mellem vores to lande, sagde Netanyahu.
Du kan se Benjamin Netanyahu, der lykønsker Trump, i klippet nedenfor:
Donald Trump skabte kæmpe udenrigspolitsk debat, da han for første gang nogensinde åbnede en amerikansk ambassade i Jerusalem. I 2020 lancerede Trump-administrationen en fredsplan under overskriften Peace to Prosperity. En aftale, der var forhandlet på alt andet end palæstinensernes vilkår, siger Lars Erslev.
- Den var ene og alene forhandlet med Israel, og den rummer ikke nogen palæstinensisk stat, men nogle begrænsede palæstinensiske selvstyreområder under israelsk kontrol.
- Så rummer den ydermere en idé om, at alle israelske bosættelser skal blive eller udvides. Og så skal et udefineret antal palæstinensere overflyttes til andre arabiske stater, siger han.
Og meget tyder på, at Trump har i sinde at fortsætte samme linje, siger Lars Erslev.
- Jeg tror, vi kan forvente, at Trump vil sige, at store dele af Vestbredden skal være Israels.
'Der er ikke noget, der hedder Vestbredden'
Lige børn leger bedst.
Det gælder øjensynligt også i Trumps administration, vurderer Lars Erslev.
- Med de mennesker, han har udpeget til at repræsentere sig i Israel og i Mellemøsten, viser han, at han er hundrede procent på den israelske regerings side, siger han.
Blandt andet er Trumps nye ambassadør i Israel Mike Huckabee, fortaler for de israelske bosættelser.
Desuden har han længe argumenteret for, at der ikke er noget, der hedder Vestbredden, pointerer Lars Erslev.
- Han siger, at det hedder Judæa og Samaria, og at det skal være israelsk.
Du kan se Mike Huckabee, der taler til pressen, i dette klip:
Elise Stefanik, der er nomineet som FN-ambassadør af Donald Trump, talte tirsdag i det amerikanske senat. Her blev hun adspurgt, hvorvidt hun deler den israelske sikkerhedsminister Bezalel Smotrich og tidligere sikkerhedsminister Ben Gvirs holdning, når de siger, at Israel har en "bibelsk ret" til Vestbredden.
Til spørgsmålet svarer hun "ja". Det skriver blandt andre The Guardian.
Bosættelser vokser med 'uset fart'
Mængden af israelske bosættelser i de israelsk besatte palæstinensiske områder vokser med en hidtil uset fart og i en sådan grad, at det kan gøre oprettelsen af en fremtidig palæstinensisk stat umulig.
Sådan sagde FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, sidste år i forbindelse med en FN-rapport.
FN's internationale domstol, ICJ, sagde sidste år, at Israels bosættelser på de palæstinensiske områder bryder med folkeretten. Afgørelsen, der havde været undervejs siden 2022, er første gang, ICJ har taget stilling til, hvorvidt Israels besættelse i sig selv er ulovlige - og det er de altså.
Og man kan forvente, at de ulovlige bosættelser vil fortsætte, siger Lars Erslev.
- Israel har erklæret, at de vil øge bosættelserne nu og fremover. Og her kan Israel forvente Trumps støtte.
For palæstinenserne, der bor på den besatte Vestbred, betyder det, at de højst sandsynligt vil blive tvunget til at indgå en løsning på Israels præmisser, siger Lars Erslev.
- De kan være i de her enklaver under israelsk kontrol eller blive som en del af Trumps og Israels planer blive flyttet til de nærliggende arabiske lande.
FN’s kontor for koordinering af humanitær indsats (OCHA) har rapporteret besætterangreb på den besatte Vestbred siden 2006. Ifølge FN-kontoret var 2024 det år, hvor der i denne tidsperode blev rapporteret flest hændelser.
De skriver, at der ifølge deres opgørelser sidste år blev fordrevet omkring 4.250 palæstinensere, blev ødelagt 1.760 bygninger og registreret 1.400 sammenstød, der involverede israelske besættere på tværs af Vestbredden, inklusiv Østjersualem.
Du kan høre hele indslaget med Lars Erslev i dagens udgave af P1-Morgen ved at klikke på dette link: