Sveriges justitsminister, Gunnar Strömmer, og landets udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard, er rejst til Ankara for at mødes med Tyrkiets udenrigsminister, Hakan Fidan.
På et fælles pressemøde har parterne proklameret, at man vil samarbejde endnu tættere for at bekæmpe kriminelle banders hærgen.
- Hverken terrorisme eller organiseret kriminalitet følger nationale grænser, sagde den svenske justitsminister på pressemødet.
Sverige og Tyrkiet er enige om at øge kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet gennem informationsudveksling.
Det er vigtigt for at få fat på de bandeledere, som undgår retsforfølgelse i Sverige ved at opholde sig i Tyrkiet, sagde Strömmer.