"Nu skal du høre om landmanden, kommunalpolitikeren og naturforkæmperen, der satte sig sammen for at løse hele landets problemer …”
Det lyder mest af alt som begyndelsen på en vittighed eller et moderne HC Andersen-eventyr.
Men ikke desto mindre er det langt hen ad vejen det, som kommer til at udspille sig flere steder i Danmark i løbet af det næste års tid.
Lokale repræsentanter fra landbrug, naturorganisationer og kommuner skal nemlig blive enige om den største ommøblering af danmarkskortet, siden Danmark tabte en rasende masse sønderjysk jord til tyskerne i 1864.
23 lokale grønne treparter skal samlet set udpege de marker, der ikke længere skal dyrkes, men gendannes som mose eller blive til skovområder - så den grønne trepartsaftale kan komme et skridt nærmere virkeligheden.
Og inden nytår skal planen være klar.
Opgaven er stor landet over – men især ved Limfjorden i det nordlige Jylland kan historien om landmanden, kommunemanden og naturmanden blive lige vel spændende nok:
Landmændene i området skal standse godt halvdelen af deres udledninger af kvælstof til fjorden. Og stort set al lavbundsjord skal tages ud af drift.
Jens kan ikke bare forære sine marker væk
Jens Bigum kigger ud over et område på størrelse med 100 fodboldbaner.
Sammenligningen er fortærsket, men passer til terrænet: fladt, jævnt græstæppe, nydeligt inddelt i rektangler. God landbrugsjord, der normalt står med nøje udvalgte afgrøder.
Video: Omkring 50 hektar af Jens Bigums jord er såkaldt lavbundsjord. I dag ligger markerne som skarpt skårne firkanter - side om side. Men hvis de bliver omdannet til natur, bliver billedet et helt andet.
Men markerne er drænet eng. Og sådan noget jord, også kaldet tørvejord, er slem til at sende CO2 i vejret.
Samtidig løber den gødning, Jens Bigums afgrøder ikke kan optage, via drænrørene ud i en lille bæk. Bækken løber ud i Lærkenfeld Å. Og den å løber ud i et af de mest iltfattige områder af Limfjorden: Lovns Bredning i den sydlige del af fjorden.
Derfor er Jens Bigum helt på det rene med, at de snorlige jorde fremover kan blive en sumpet eng.
- Men vi står jo bare i et frygteligt dilemma. For hvis jeg skal tage de her hektar ud af drift, hvad kan jeg så få i kompensation?
At drive et landbrug er en forretning, påpeger Jens Bigum. Derfor er det vigtigt for ham, at omstillingen sker, så han og kollegerne stadig har en forretning at drive.
- Jeg vil gå positivt ind i det her, og jeg tror på, at man er nødt til at se konstruktivt på det fra alle sider. Og det skal selvfølgelig gøres på en fair måde, så der ikke er landmandsfamilier, der bliver nødt til at gå fra hus og hjem, siger han.
Thorkild skal matche professionelle landmænd og garvede politikere
Et andet sted ved Limfjorden er Thorkild Kjeldsen netop blevet udvalgt til at repræsentere Danmarks Naturfredningsforening i den lokale trepart Limfjorden sammen med én anden lokal frivillig fra foreningen.
Han er til daglig formand for foreningens afdeling i Aalborg, og han ser frem til samarbejdet med kommuner og landmænd langs Limfjorden det næste års tid.
Men ikke uden bæven: hele 18 kommuner er en del af samarbejdet.
- De politikere, der er valgt ind i de lokale byråd, kan godt have modstridende interesser, der kan gøre det svært at få tingene til at gå op, siger han.
Det bekymrer ham, at han og de andre frivillige i Danmarks Naturfredningsforening ikke har den store erfaring med politiske forhandlinger i modsætning til de garvede politikere og de professionelle landmænd.
Til gengæld trøster han sig med, at naturfredningsforeningen har ekspertisen.
- Vi ved, hvor det er godt at lave store, sammenhængende naturområder, og dem kan vi anvise. Og så er det jo op til myndighederne at forhandle med de enkelte lodsejere, siger Thorkild Kjeldsen.
Henrik skal samle trådene
I alle de 23 lokale treparter er det én fra kommunen, der sidder for bordenden i samarbejdet om at skære ned på CO2 og kvælstof.
I den lokale grønne trepart Limfjorden hedder den kommende formand Henrik Dalgaard.
En på én gang garvet bondemand og garvet lokalpolitiker. Han har 1.000 malkekøer på sin gård i Aars og 15 års erfaring som konservativ byrådspolitiker i Vesthimmerlands Kommune.
Han har de seneste fire år været formand for det lokale samarbejde, Limfjordsrådet.
- Vi er på en stor opgave: For en tredjedel af al det kvælstof, der på landsplan skal fjernes fra fjordene, skal findes på markerne rundt om Limfjorden, forklarer han.
Lokal trepart Limfjorden udgør nemlig "kun" en sjettedel af det danske landareal, har han regnet ud.
- Det betyder, at vi kommer til at se meget mere skov og natur rundt om Limfjorden og færre marker, hvis vi skal leve op til vores del af aftalen, siger Henrik Dalgaard.
Trods opgavens omfang er han fortrøstningsfuld. Det er naturmand Thorkild Kjeldsen og landmand Jens Bigum sådan set også.
Tiden vil vise, om netop deres kaffedrikkeri ved Limfjordens vande får en lykkelig slutning til deadline i december.
Ét spørgsmål nager dog landmænd fra Thyborøn i vest til Hals i øst, ifølge Jens Bigum:
- Det springende punkt er, hvordan vi få den store kabale til at gå op i forhold til erstatningsjord og prissætning af den jord, vi skal tage ud.
Med andre ord: Succesen kommer an på prisen på - ikke grisen - men på jorden.