Amira Smajic fra TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane', idømmes halvandet års fængsel ved Retten i Odense for blandt andet bedrageri.
Et år og tre måneder af fængselsstraffen gøres betinget.
Ifølge TV 2 er hun også blevet frakendt retten til at beskæftige sig med juridisk rådgivning indtil videre.
Erhvervsjuristen Amira Smajic blev landskendt som muldvarp i 'Den sorte svane'.
Hun var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner, skriver Ritzau.
I august sidste år blev Smajic fundet skyldig i dokumentfalsk og blev her idømt tre måneders fængsel.