Et nyt kapitel er i disse dage ved at blive skrevet i en gammel toldstrid mellem USA og Europa.
For to uger siden satte den amerikanske præsident, Donald Trump, nemlig danske varer en straftold i udsigt, hvis ikke USA får kontrol med Grønland.
Og på EU-niveau lægges der lige nu an til et modsvar, hvis Trump går efter at gøre europæiske varer dyrere.
Men hvordan gik det egentlig sidste gang, at Donald Trump truede med toldstraf, og EU reagerede med egne trusler.
Ifølge økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Philipp Schröder så handlede det dengang om metalråstoffer som stål og aluminium, som både USA og Europa er storleverandører af.
- Trump havde en idé om, at den amerikanske stålproduktion, som er en traditionel industri, havde vanskelige vilkår.
- For at holde hånden under den sektor, mente man, at hvis man nu forhindrede europæiske stålproducenter i at komme ind i USA, så ville den industri kunne holdes længere i live eller kunne genrejses, siger han.
Motorcykler og whiskey
Det var tilbage i 2018, at Trump indførte told på stål og aluminium fra EU.
Dengang lavede EU også sin egen liste over ærkeamerikanske produkter, som USA kunne risikere told på.
Dermed ville det blive sværere for amerikanske virksomheder at sælge specifikke varer på det europæiske marked.
Listen blev blandt andet målrettet til at ramme produkter fra helt specifikke delstater i USA, hvor det kunne gøre ekstra ondt på Trumps parti, Republikanerne.
Blandt andet var den ikoniske amerikanske motorcykelfabrikant Harley-Davidson og mørkerøde tranebær fra staten Wisconsin på listen.
Det samme var sydstats-bourbon-whisky som Jim Beam, Wild Turkey og Four Roses fra Tennesse og Kentucky.
- Man lavede de her lange kataloger, som i realitet nok havde relativ beskeden effekt, når det kommer til stykket, siger Philipp Schröder.
'Lykkedes ikke'
For selvom det kan virke som et meget direkte angreb at gå efter en nations mest kendte varemærker, så sker en stor del af verdens samhandel ikke med de endelige produkter - men i højere grad mellem virksomheder, der handler komponenter og dele til produkterne, forklarer Philipp Schröder.
- Og det vil sige, at det er en komponent, som en virksomhed sælger til en anden komponent, og den virksomhed producerer så et produkt eller apparat, som de så sælger igen til en virksomhed, og så er det dig og mig som slutbrugere, der får det i hånden, siger han.
I den proces er der mange grænsekrydsninger for de ting, der ender i de endelige produkter, og dermed kan straftold være en svær størrelse at styre i en globaliseret verden.
Trumps tariffer fra dengang har i det lange løb heller ikke givet pote, mener økonomiprofessoren.
For det har ikke ført til, at der er genrejst industrier i USA, eller at USA under Donald Trump eksporterede mere, end man importerede, siger han.
- Den helt grundlæggende tanke om, at man kunne lukke det amerikanske handelsunderskud, det lykkedes overhovedet ikke under Trump, tværtimod, siger Philipp Schröder.
Toldtariffer er dog generelt med til at gøre det dyrere og mere besværligt at handle, og det er noget, der især kan ramme små lande som Danmark, mener han.
- Det åbne marked er jo en grundpræmis, der har gjort lande som Danmark så enormt rige. Det her er bare andet kapitel i en trend, som har været i gang længe, siger han.
Tidligere national sikkerhedsrådgiver John Bolton har beskyldt Trump for ikke at forstå, hvordan told fungerer. Se klippet her: