På sin første dag som præsident satte Donald Trump sin underskrift på en hel bunke dekreter.
Og da præsidentens sorte tusch bevægede sig hen over bunden på ét af dokumenterne, der lå foran ham på kontoret i Det Hvide Hus, blev panderynkerne hos hjælpeorganisationer verden over dybe.
For med ét enkelt pennestrøg havde verdens mægtigste mand sat en midlertidig stopper for al amerikansk udviklingsbistand.
Hos Folkekirkens Nødhjælp alene udgør støtten fra USA 150 millioner kroner, der går til aktiviteter i otte lande. Den amerikanske stat er deres tredjestørste donor, og USA's bidrag udgør 10-15 procent af det samlede årsbudget.
Men de amerikanske penge betyder ikke kun meget for Folkekirkens Nødhjælp, forklarer generalsekretær i organisationen Jonas Nøddekær.
- Det amerikanske udenrigsministerie er den største enkeltdonor til det humanitære system overhovedet.
- Det amerikanske udenrigsministerie støtter udviklingsaktiviteter i 130 forskellige lande. Hvis det med ét stopper, så skal nogle andre aktører træde til, for ellers kommer vi virkelig til at se nogle humanitære katastrofer, som bliver endnu mere alvorlige, siger han.
Det vil ramme civilbefolkninger i flere lande "ekstremt hårdt", hvis ikke USA længere vil bidrage i samme grad, som man tidligere har gjort, advarer generaldirektøren.
- Det kan ikke understreges nok, hvor alvorlige konsekvenserne vil være.
Ny udenrigsminister er på linje med Trump
Den amerikanske udviklingsbistand er i første omgang blevet sat på pause i 90 dage.
De kommende knap tre måneder vil Trump og hans nye administration bruge på at vurdere, om de amerikanske dollar bliver brugt på udviklingsbistand, som harmonerer med Trumps politiske mål.
I går blev den første minister i Trump regering taget i ed, da den tidligere senator Marco Rubio fik titlen som udenrigsminister. Netop udenrigsministeriet er et af de vigtigste organer i den amerikanske administration, der fører tilsyn med udenlandsk bistand.
Under tidligere høringer har Marco Rubio gjort det klart, at han tilsyneladende er på linje med sin nye chef, når det kommer til udviklingsbistanden.
- Hver eneste dollar, vi bruger, hvert eneste program, vi finansierer, og hver eneste politik, vi fører, skal begrundes med svaret på tre enkle spørgsmål: Gør det Amerika mere sikkert? Gør det Amerika stærkere? Gør det Amerika mere velstående? sagde han i sidste uge under en høring i Senatet, skriver nyhedsbureauet AP.
På nuværende tidspunkt står det dog ikke klart, hvor meget bistand der i første omgang vil blive påvirket af beslutningen.
Nogle af pengene, der skal uddeles den kommende tid, er nemlig allerede blevet godkendt i budgetter, der blev skrevet under, før Trump kunne sætte sig bag skrivebordet i Det Hvide Hus.
Derfor er det en usikker tid for nødhjælpsorganisationer som Folkekirkens Nødhjælp.
- Vores landekontorer er ret usikre på, om de vil være i stand til at bruge pengene og sætte gang i aktiviteter. Eller om vi i virkeligheden skal til at afskedige folk, fordi der ikke længere er penge til lønninger, siger Jonas Nøddekær.
Hvis det ender med, at indefrysningen bliver permanent, så er det bekymrende for en række lande, fortæller Anne Mette Kjær, der er professor på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet og ekspert i udviklingsbistand.
- Fordi USA er så stor en økonomi, så er de verdens største donor. Og pengene går både til langsigtet udviklingsbistand og hjælp her og nu, hvor folk for eksempel har brug for mad i munden og et telt at bo i.
- I lande som Congo og Sudan er der eksempelvis alvorlige kriser, hvor det vil have kæmpestore konsekvenser, hvis pengene fortsætter med at være indefrosset.
Andre må udfylde de amerikanske sko
Gør Trump alvor af sine trusler og holder på pengene, der for eksempel går til Folkekirkens Nødhjælp, kan man blive nødt til at skære ned i aktiviteter.
Samme bekymring deler man hos Dansk Flygtningehjælp, fortæller generalsekretær Charlotte Slente.
- Hvis USA afbryder eller skærer i livreddende nødhjælp, vil det uundgåeligt få store konsekvenser for vores og andre humanitære organisationers mulighed for at hjælpe hurtigt, når humanitære kriser bryder ud.
De amerikanske penge går helt konkret til projekter i blandt andet den Demokratiske Republik Congo, fortæller generalsekretær Jonas Nøddekær:
Trump modstand mod udlandsbistanden er ikke ny.
Typisk udgør den omkring en procent af det føderale budget, medmindre usædvanlige omstændigheder kræver færre penge, skriver AP. Sådan en omstændighed er for eksempel de mange milliarder i våben, som USA har givet til Ukraine.
Trækker Trump de amerikanske bistandsdollar væk fra bordet, håber man hos Folkekirkens Nødhjælp, at andre træder til.
- Under Trumps sidste præsidentperiode trådte man fra enkeltlande og europæisk side til og gav flere penge til udvalgte projekter, hvor amerikanerne havde trukket sig.
- Det kunne være det samme, der kommer til at ske nu, siger han.