Den danske vindmøllevirksomhed Vestas og det ukrainske selskab DTEK har indgået en aftale om at etablere en ny vindmøllepark med 64 møller i Ukraine.
Projektet skal være med til at støtte genopbygningen af landet og er støttet af Ukraine Fonden under Danmarks Eksport- og investeringsfond, som har stillet en statsgaranti på 2,85 milliarder kroner.
Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
- Danmarks grønne styrkeposition har potentialet til at levere helt afgørende bidrag til den ukrainske genopbygning og dermed den ukrainske frihedskamp, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S).
Projektet kan potentielt levere grøn strøm til 700.000 husstande i Ukraine.