I snart tre år har krigen raset i Ukraine.
Ikke desto mindre kaster danske Vestas sig nu ud i at bygge en ny vindmøllepark i landet.
Blot 100 kilometer fra krigens front, hvor ukrainske og russiske soldater kæmper, og luften er tyk af missiler og droner, skal 64 Vestas-møller rejses.
- Risikoen giver lidt sig selv. Du skal have ting ind og ud af et område, hvor der er udfordringer. Der kommer missiler frem og tilbage, konstaterer Henrik Andersen, Vestas' direktør.
Møllerne skal bruges i landets største vindmøllepark, og arbejdet er allerede i gang.
Det blev afsløret i dag efter halvandet års forhandlinger mellem Vestas og DTEK, Ukraines største private energiselskab.
Mange bump på vejen
At bygge midt i en krig er ikke ligefrem hverdagskost for den danske vindmøllekæmpe.
Det har da også holdt hårdt at få logistikken på plads i krigens skygge, erkender Henrik Andersen.
- Nærmest hver anden uge har vi sagt til hinanden, at ”det kommer aldrig til at ske”, fordi vi ramte nye forhindringer, siger direktøren.
Selv i slutfasen var der bøvl, da et cyberangreb sendte det ukrainske tinglysningssystem i sort i flere dage.
Det er med andre ord et risikabelt projekt, Vestas er gået med i.
Af samme årsag har Vestas og kunden, DTEK, søgt om og fået hjælp fra statens side.
Stor statsgaranti i ryggen
Ordren på de 64 kæmpe-vindmøller er nemlig kommet i stand med en helt særlig dansk statsgaranti på 2,85 milliarder kroner fra Ukraine Fonden, som Folketinget har sagt god for.
Statsstøtten betyder, at Vestas er garanteret betaling, hvis DTEK skulle vise sig ikke at kunne eller ville betale, for eksempel på grund af russiske angreb.
Det er en ”meget stor garanti”, som der er en væsentlig risiko forbundet med, erkender erhvervsminister Morten Bødskov (S).
Men det er en beslutning taget med åbne øjne af regeringen, siger han.
- Det er et klart signal om, at vi står skulder ved skulder med ukrainerne. Vi vil ikke sidde og vente på, at freden kommer.
- Vi vil investere, selv om der er krig og daglige bombardementer, for at styrke rygraden i det ukrainske samfund og modstandsdygtigheden over for de uhyrligheder, Putin (Ruslands præsident, red.) dagligt påtvinger den ukrainske befolkning.
'Ekstraordinært' høj risiko
Store dele af det ukrainske energi-system er ødelagt af målrettede russiske angreb, og manglende elektricitet og varme er et stadig større problem i landet.
Der er aldrig før sat gang i opførelsen af et vindmølleprojekt i så stor skala i et land, der befinder sig midt i en krig, og det betyder at risikoen er ”ekstraordinært” høj.
Det erkender Peter Lundqvist, der som direktør for den danske stats investeringsfond EIFO har stået for den konkrete støtte til projektet.
- Vi er meget påvirket af, at Ukraine er i krig med Rusland, og derfor er der også en masse ting, som ikke er normale her, som vi skal tage højde for, siger Peter Lundqvist.
Krigen er også tænkt ind i udformningen af vindmølleparken.
For eksempel rejses vindmøllerne med så stor afstand imellem sig, at de vil være mindre udsatte for russiske angreb, har DTEK oplyst.
Og om små to år, når vindmølleparken efter planen står færdig, kan den levere strøm svarende til det årlige forbrug i 700.000 ukrainske hjem.