Politisk ordfører Lisbeth Bech-Nielsen overtager spidskandidaturet i Københavns Storkreds for SF.
Det har SF-medlemmerne i København besluttet ved en urafstemning, skriver Lisbeth Bech-Nielsen i et opslag på Facebook.
Hun overtager spidskandidaturet fra SF-formand Pia Olsen Dyhr, der i november meddelte, at hun skifter til Sjællands Storkreds.
Her blev spidskandidaturet ledigt efter stemmeslugeren Jacob Marks farvel til dansk politik.
I opslaget skriver Bech-Nielsen bl.a.. at hun er "utrolig beæret og ydmyg over at overtage partiformandens plads i København".
Bech-Nielsen har siddet i Folketinget siden 2011. De første 11 år var hun valgt i Nordjylland, men skiftede til Københavns Storkreds ved valget i 2022.