Justitsminister Nick Hækkerup (S) bakker op om SF og Konservatives krav til rejsende om at gå i selvisolation, når man kommer hjem fra udlandet. Det siger han til DR Nyheder.
Derfor vil Nick Hækkerup tage fat i de andre partier i Folketinget for at høre, om der er en politisk vilje til at indføre krav om karantæne.
- Vi ønsker, at hvis du har været ude at rejse og kommer hjem, så skal du gå i isolation i ti dage. Gør du ikke det, så skal der være mulighed for at give en bøde eller en anden straf.
Han vil tage en snak med Folketingets øvrige partier i næste uge.
Grunden til at flere partier snakker om et krav om isolation efter for eksempel en ferie er, at der findes flere covid-mutationer, som man meget nødigt vil have ind i Danmark, forklarer justitsministeren.
Han vil se desuden se på, om flere negative PCR-test skal kunne fritage en fra isolationen.