Rundtomkring på de danske musikfestivaler stiger nervøsiteten for endnu en aflysning for hver dag, der går.
Hos Jelling Festival, der ligger tidligt på sæsonen, nemlig allerede i maj, håber man på det bedste.
Det fortæller festivalleder Lars "Charlie" Mortensen.
- Det er temmeligt frustrerende. Jeg synes, at vi har en måned eller måske halvanden, før det virkelig begynder at stramme til.
- Vi afventer, hvad der sker. VI håber, at vi i nedlukningen får bugt med det hele, og at vaccineplanen ruller stærkt ud i den kommende måneds tid, siger han.