Skal du rocke med til Bruce Springsteen på Dyrskuepladsen i Odense i aften, så anbefales det at komme ud af døren i god tid.
Vejdirektoratet forventer nemlig massivt pres på motorvej E20 omkring Odense mellem klokken 14 og 19 og senere mellem klokken 23 og 01.
Samtidig vil flere veje blive spærret omkring koncerten, skriver mediet migogodense.
For patienter med aftaler på Odense Universitetshospital, der ligger tæt på Dyrskuepladsen, kan det ligeledes betale sig at være opmærksom på trafikale ændringer.