Den britiske komiker Jimmy Carr er kommet i unåde efter en joke fra hans Netflix-special er gået viralt.
Joken har blandt andet fået kritik fra en række anti-hadske organisationer. Det skriver The Guardian.
I joken fortæller Carr, at alle kun taler om de seks millioner jøder, som mistede livet under Holocaust.
- Men de taler aldrig om de tusindvis af sigøjnere, som blev dræbt af nazisterne. Ingen taler nogensinde om det, fordi ingen vil tale om de positive ting, slutter joken, der blandt andet har fået kritk af The Holocaust Memorial Day Trust, som kalder den "afskyelig".
Joken har også fået det britiske parlamentsmedlem Nadia Whittome til at skrive et brev til Netflix, hvor hun beder streamingtjenesten om at fjerne Carrs show fra sin platform.