324 mænd, 94 kvinder og ni børn kan takke besætningen på skibet Mærsk Regensburg for at være i live i dag.
Skibet var på vej fra Libyens kyst til den tunesiske havneby Sfax, da kaptajnen modtager et nødopkald den 9. april.
En båd med mange flygtninge havde brug for hjælp, hvorefter skibet ændrede kurs og gik i gang med den største redningsaktion i Middelhavet foretaget af danske skibe.
Men Mærsk-skibet var ikke alene om redningsaktionen. Den italienske kystvagt hjalp besætningspersonalet med at få de 427 bådflygtninge ombord.
Her havde skibets køkkenstab forberedt suppe til flygtningene og uddelte vand til de tørstige.
- Det var tre hårde dage, men mine tidligere oplevelser hjalp os meget. Besætningsmedlemmerne opførte sig meget professionelt og udviste medfølelse, da det var påkrævet, sagde kaptajn Andrew Levington dengang til Ritzau.
Se i billederne ovenover, hvordan redningsaktionen foregik.