- Vi kommer til at huske Dans liv, ikke hans død. Vi kommer til at huske hans glæde, hans kærlighed. Det ansvar, som han altid tog. Det kommer til at leve videre inde i os.
Sådan siger rabbiner Jair Melchior til Ritzau efter begravelsen af Dan Uzan, der som 37-årig mistede livet, da han blev skudt i hovedet, da en gernigngsmand angreb synagogen i Krystalgade lørdag nat, hvor Dan Uzan stod vagt.
Foruden familie, venner og medlemmer af Det jødiske Samfund deltog statsminister Helle Thorning-Schmidt, justitsminister Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen i begravelsen, der blev overvåget af svært bevæbnet politi og sikkerhedsstyrker.
Familien havde på forhånd frabedt sig pressens opmærksomhed ved selve ceremonien.
Se billederne før og efter begravelsen i billedserien ovenfor.