Hvis du drømmer om at blive astronaut, men har bekymret dig om, hvordan du vil se ud i en rumdragt, så er der måske gode nyheder til dig.
Sammen med den amerikanske virksomhed Axiom Space præsenterede det italienske modehus Prada i dag deres bud på en ny rumdragt, skriver Reuters.
Dragten skal bruges af astronauterne på Nasas kommende Artemis 3-mission, der efter planen skal lande på månen i 2026. Lykkes det, vil det være første gang siden Nasas Apollo 17-mission gjorde det i 1972.
Pradas bud på den nye rum-mode har allerede gennemgået flere tests og er nu i den endelige udviklingsfase.
I sidste måned præsenterede det franske modehus Pierre Cardin en træningsdragt til astronauter, som skal bruges under træning hos det Europæisk Rumagentur.