Islands verdensberømte "must see" Den Blå Lagune bliver lukket midlertidigt på grund af en række jordskælv.
Det fremgår på lagunens hjemmeside.
Nedlukningen af kurstedet, hvor gæsterne svømmer rundt i det mineralholdige vand, vil gælde i en uge frem til klokken 07.00 den 16. november, fremgår det.
- Beslutningen er blevet truffet for at sikre kvaliteten af oplevelsen for vores gæster, hvilket er blevet forstyrret af seismisk aktivitet, og for at imødegå den vedvarende stress for vores medarbejdere.
- Blue Lagoon vil nøje overvåge den seismiske udvikling og revurdere situationen efter behov, lyder det.