Det har muligvis været svært for en ansat at holde nallerne fra guld, smykker og ædelsten på The British Museum i London.
Flere genstande fra museets samling er "forsvundet, stjålet eller skadede", og en person blevet fyret, skriver britiske BBC.
Sagen efterforskes af politiet, og museet selv vil gennemgå sikkerheden på stedet.
Størstedelen af genstandene befandt sig på et depot og havde ikke været udstillet i længere tid.
Museet vil nu gøre, hvad det kan, for at få genstandene tilbage, siger museumsdirektør Hartwig Fischer ifølge BBC.
- Det her er en højst usædvanlig hændelse. Jeg ved, jeg taler på vegne af alle kolleger, når jeg siger, at vi tager beskyttelsen af alle genstande i vores varetægt ekstremt alvorligt.