Det brune vand, der skummer rundt i bassinet bag Rasmus Olsen, chef for Odense Nord Miljøcenter, er fyldt med miljøskadelige stoffer som PFAS, ftalater og tungmetaller:
- Dét er der mange gode grunde til, at man ikke skal drikke. Det lugter ikke særligt godt, og det indeholder mange forskellige stoffer. Det skal selvfølgelig ikke ledes ud i miljøet, konstaterer han tørt.
Vandet, som i fagtermer kaldes perkolat, kommer fra deponiet på Odense Nord, der tager imod affald som asbest, glasuld, blød gummi med pvc og m.m.. Derfor bliver spildevandet også renset grundigt, inden det ledes ud i naturen igen. I første omgang her i bassinnet på Odense Nord bagefter hos det lokale spildevandsselskab.
Men det koster penge. I dag sætter man penge af til at rense spildevandet i 30 år efter lukning af et deponi. En praksis der kom med et EU-direktiv, som blev indført i begyndelsen af nullerne.
Men der er brug for en ny plan, lyder det fra brancheforeningen Cirkulærs direktør Jens Bomann Christensen.
- Vi er simpelthen blevet klogere, vi ved nu, at 30 år langt fra er nok. Vi ser ind i en efterbehandlingsperiode, der bliver meget meget længere, og det skaber et økonomisk problem i det enkelte deponi.
I løbet af de næste år, vil de første moderne deponier have været lukket i 30 år og derfor stå med den konkrete problematik, og derfor er det også afgørende, at man får lagt en plan nu, og vurderet hvad der skal til, mener professor på Danmarks Tekniske Universitet, Poul Bjerg, der har bidraget til undersøgelser på området:
- I realiteten vil der være nogle af de her stoffer, der aldrig forgår. Og så er spørgsmålet, hvor stor kilden til stofferne er, og hvor lang tid der vil gå, inden de er vasket ud. Det kan i nogle tilfælde måske vare flere hundrede år, i hvertfald hvis vi taler om tungmetaller.
Ifølge professoren vil det kræve en individuel vurdering hvert sted at bestemme, hvor lang tid man skal rense perkolatet. Det vil både være afhængigt af, hvor forurenet affaldet er, og hvor sårbar naturen omkring lossepladsen er.
Milliardregning forude
Det er ikke småpenge, der er tale om, hvis man pludselig skal rense vandet fra de lukkede deponier i en længere årrække, lyder det fra brancheforeningen Cirkulær. Her estimerer de, at det vil koste 948 mio kroner at rense alene for PFAS i 30 år ekstra. Altså knap en milliard. Hertil kommer udgiften til at rense for andre ting som fx. ftalater, tungmetaller og på sigt også andre stoffer, som vi endnu ikke har op har opdaget de skadelige virkninger af.
- Vi taler jo her om rensning for PFAS, som det nyeste stof, der er fundet. Men der skal nok blive fundet andre stoffer, når vi kommer lidt længere ned ad vejen, siger Jens Bomann Christensen og tilføjer:
- Så det bliver en ekstraregning, som ingen kommuner kan samle op på fornuftig vis. Så vi mener jo, at det er en national opgave på tværs af landet at sikre, at vi kan rense det her spildevand så lang tid, som det nu engang er nødvendigt.
Næste genrationer
Tilbage hos Odense Nord efterlyser Rasmus Olsen i hvertfald en ny plan. Han ved allerede nu, at de penge han afkræver dem, der afleverer affald, ikke kommer til at række til at rense spildevandet fra de deponier det bliver lagt på. Og ud over,at udgøre et økonomisk problem, udgør det også det etiske problem, at det ender med at blive fremtidige generationer, der betaler. Hvilket går stik imod det princip vi har i Danmark om, at det er forueneren, der betaler.
- Hele ideen er jo, at vi skal forsøge at sikre, at man får udvasket de forurenende stoffer fra depotet, så man kan efterlade det uden nogen risiko, for fremtidige genrationer.
En pointe, som Poul Bjerg helt enig i:
- Det synes jeg grundlæggende ikke er rimeligt, at vi overlader det her til nogen i fremtiden. At de skal håndtere et problem med det affald, som vi har skabt.
Ingen plan
Brancheforeningen Cirkulær har på det seneste forsøgt at råbe systemet op, for at få en ny plan på området. De har blandt haft foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Men en ny strategi for området og en plan for den øgede financiering, lader stadig vente på sig.
- Vi bliver nødt til at gøre noget ved det nu, det er ikke en udfordring vi kan vente med at kaste os over, siger Jens Bomann Christensen.
DR har forelagt kritikken for Miljøstyrelsen, der har sendt et skriftligt svar, hvor de pointerer at de skal undersøge flere ting, før de er klar med en ny plan.
"Formålet er at sikre en robust deponeringssektor nu og fremover."
Men det svar giver professor Poul Bjerg ikke meget for:
- Det er vel det, man kalder et ikke-svar. For værktøjerne er der, og efter min mening kan man godt gå i gang. For man har altså meget af den viden, man skal bruge. Så det er vel lidt at parkere problemet.