For første gang overhaler solen det sorte kul

Europa og særligt Danmark har sparet milliarder på indkøb af fossil energi.

For første gang nogensinde er sol større end kul i EU. Grafik: Morten Fogde Christensen

Sol opstår, og kul nedgår, når den har gjort sin gerning. Sådan kunne man let omskrive det sidste vers i Grundtvigs hitsalme 'Morgenstund har guld i mund'.

For i 2024 overhalede solenergi for første gang kul på det europæiske el-marked, og sol stod for 11 procent af EU's elektricitet, mens kul stod for 10 procent.

Faktisk er sol nu den hurtigst voksende energikilde i EU ifølge den globale tænketank Ember.

Og det er godt nyt, lyder det fra professor Marie Münster, der er en af landets førende forskere inden for energisystemanalyse og medlem af Klimarådet, som rådgiver regeringen.

- Det er et tegn på, at vi i Europa er på rette vej, og at sol og landvind er nogle af de billigste løsninger til at producere el. Så det er jo en meget god nyhed, siger hun.

Der kommer også mere vandkraft i EU, og sammen med sol og vind udgjorde vedvarende energi næsten halvdelen af EU's elproduktion i 2024.

Og skal man blive lidt ved Grundtvigs ord skrevet i netop de år, hvor EU's kulforbrug begyndte at tage fart, så har morgenstunden faktisk guld i mund.

Sol og vind presser nemlig kul og gas ud af EU's husholdningsbudget. Vi behøver ikke længere importere samme mængde af de sorte og klimaskadelige brændsler.

Ifølge Ember har EU sparet godt 440 milliarder kroner de seneste fem år på kul- og oliebudgettet, fordi den vedvarende energi i stedet har leveret strøm til forbrugere og virksomheder.

- Det er en rigtig god nyhed for klimaet, siger Camilla Holbech, direktør for vedvarende energi, PtX og internationalt samarbejde i energibranchens talerør Green Power Denmark.

- Det driver nogle billigere elpriser, hvilket er smaddergodt for konkurrenceevnen. Så både ud fra et økonomisk rationale, men også ud fra energisikkerhed og uafhængighed, er det her rigtigt gode tal, siger hun.

Danmark er det EU-land, der har den langt største del af vind og sol i el-nettet, og ifølge Ember sparer vi markante beløb på den fossile brændsel, vi ikke længere behøver som en konsekvens af møller og solceller.

Ifølge Ember betyder vores store produktion af sol og vind, at vi de seneste fem år har sparet 6,7 milliarder kroner, som vi ellers ville have købt gas og kul for.

Faktisk sparer Danmark væsentligt mere end andre EU-lande gør, lyder det fra Beatrice Petrovich, der er senioranalytiker hos Ember.

- Danmark høster fordelene af den mindre afhængighed af fossile brændstoffer, siger hun.

Vind er mere effektivt

Solceller er gode, fordi de kan installeres relativt hurtigt - for eksempel i Sydeuropa. Sammenlignet med havvind kan det være en god motor, men vind er en meget mere effektiv produktionsteknologi per installeret kapacitet, siger Camilla Holbech fra Green Power Denmark.

- Du producerer mere strøm per installeret unit ved en vindmølle, end du gør ved solceller.

Derfor lægger hun også vægt på, at vind for andet år i træk genererer mere elektricitet end gas i følge Embers opgørelser.

Men et problem, der også skal tages i betragtning, er, at nogle mener solceller og vindmøller er grimme. Måske især dem, der bor tæt på dem.

Kan vi fortsætte med at udvide den her sektor uden at genere folk for meget?

- Det er en vigtig diskussion, vi har i Danmark i øjeblikket om brugen af nye arealer i forbindelse med den grønne trepart. Kan vi for eksempel bruge lavbundsjorde til solceller eller nye skovarealer til vindmøller?

- Det er klart, at fra sektorens side, så tillægger vi det stor betydning, at de mennesker, der kommer til at være naboer til enten en solpark eller en vindfarm, bliver taget med om bord, og at dialogen foregår respektfuldt, men de skal jo ligge et sted, slår Camilla Holbech fast.

Trumps trusler

Men der er fortsat lang vej igen. Store sektorer som den tunge transport, industrien og opvarmning af bygninger kører i stor stil stadig på kul, olie og gas.

Og de skal finde elektriske løsninger, siger professor Marie Münster.

- Men for at vi får omstillet det hele, skal vi have en masse grøn strøm, som vi så kan give os til at bruge i flere og flere sektorer. Og der er blandt andet elbilerne på vej, der er varmepumper, og vi skal have elektrificeret i industrien i højere grad, siger hun.

Mandag lavede USA en opsigtsvækkende kontra på den europæiske kurs. Den nyvalgte præsident Donald Trump vil have mere olie og færre vindmøller, som han har erklæret en slags krig mod.

- Dét, han især har set sig sur på, er jo offshore vind. Og nu kommer der så måske lidt en pause på fire år, hvor der ikke kommer så meget nyt. Men det er så trods alt kun fire år. Men når man ser på landvind og på solceller, så er det jo billige energikilder, og de går jo også op i billig energi i USA, siger Marie Münster.

Trods klare politiske mål om mere sol og vind i Danmark, går det faktisk trægt lige nu. Og det påpeger Ember også i sin rapport, som fremhæver det seneste danske vindudbud i Nordsøen, som floppede totalt.

Også solcellegiganten Better Energy har udfordringer og er gået i rekonstruktion. En af årsagerne er, ifølge virksomheden, netop at industrien ikke tager fra på elektrificeringen, og det gør, at prisen og efterspørgslen ikke er høj nok.