Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at kommunerne kan søge dispensation hos Transportministeriet, hvis de ønsker at lave vejprojekter på de veje, som de, med det nye lovforslag, ikke længere har ret til at ændre på. Det kan kommunerne ikke.
Politikerne i både Aarhus, Odense og København har gennem flere år lagt store planer for, hvordan de ved hjælp af hastighedsbegrænsninger, cykelgader og vejlukninger kan mindske biltrafikken i bymidterne og få flere til at hoppe på cyklen, bussen eller toget.
Men et nyt lovforslag, som er i høring indtil på mandag, er en decideret bombe under de planer. Sådan lyder det fra blandt andre den socialdemokratiske klimarådmand i Odense, Tim Vermund.
- Der er mange ting i vores mobilitetsplan, vi ikke vil kunne gennemføre med det her forslag. Og mange store, vigtige projekter i byen, som aldrig kunne være blevet til virkelighed, hvis man havde haft en lov som denne, siger han.
Også i København og Aarhus er der frustrationer over det nye lovforslag, som de oplever vil spænde ben for en række konkrete initiativer, for eksempel i den nye mobilitetsplan i Aarhus, som blev vedtaget for et halvt år siden.
- Vi vil ikke kunne lave hastighedsnedsættelser foran skolerne. Vi vil ikke kunne tilpasse trafikken. Vi vil ikke kunne lave lokale prioriteringer for trafikforhold. Og det ville være ærgerligt, når vi nu har nogle meget klare ambitioner for at styrke den kollektive transport og cyklisme, siger borgmester Anders Winnerskjold (S).
Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Line Barfod (EL) kalder regeringens forslag "et kæmpe fejlskud" og peger på, at kommunen ikke kan gennemføre et stort projekt om hastighedsnedsættelser.
- Hvis lovforslaget vedtages, som det ligger nu, vil der være 38 steder i byen, hvor vi skal ud og tage skilte om lavere hastighed ned, og der vil være flere steder, hvor vi gerne vil sætte hastigheden ned, hvor vi ikke kan gøre det.
Line Barfod peger på, at det bliver mere trygt at færdes i byen, hvis man sætter hastigheden ned, ligesom færre borgere helt konkret kommer til skade i trafikken. Derfor ærgrer lovforslaget hende.
- Det betyder, at det bliver ekstremt svært for os at gennemføre det, borgerne gerne vil have, nemlig at i får nogle gader, der er meget rarere at være cyklist og fodgænger i, siger hun.
'Et overgreb på det kommunale selvstyre'
Lovforslagets formål er ifølge ministeren at mindske bureaukrati. Det sker ved at fjerne politiet som myndighed på vejområdet. På den måde vurderes det, at der kan spares 22 årsværk ved politiet og 11 årsværk i kommunerne.
Det giver på den ene side kommunerne mere handlerum, fordi de ikke skal spørge politiet om lov, når de laver ændringer i vejnettet. Men samtidig indføres der dog en øvre grænse for hvilke veje, kommunerne må lave ændringer på. Det vil sige, at kommunerne har færre handlemuligheder på veje med meget trafik.
Med forslaget må kommunerne for eksempel ikke ændre hastighedsbegrænsning på veje, hvor der kører over 4000 biler dagligt. Ligesom de ikke må ændre retning på veje, hvor der kører over 1000 biler i døgnet. Og dét er helt uhørt, lyder det fra alle tre kommuner.
- Det er et af de allerstørste overgreb på det kommunale selvstyre, jeg kan huske, man har foreslået i min tid. Man vil simpelthen lade det være op til en regnemaskine på Christiansborg, hvordan vi skal indrette vejene ude i kommunerne, siger Tim Vermund fra Odense, mens Anders Winnerskjold fra Aarhus supplerer:
- Vi bliver nødt til at sige, at det er lokale politikere, som med hjælp fra en dygtig forvaltning er med til at sætte rammerne for de lokale byrum og veje. Vi er jo 98 vidt forskellige kommuner. Der er nogle hensyn i Aarhus, som ikke gør sig gældende i Ringkøbing-Skjern og omvendt.
'Ministeren har bil-brillen på'
Det er ikke kun det kommunale selvstyre, der står for skud med det nye lovforslag. I Dansk Cyklistforbund mener direktør Kenneth Ørberg Krag, at transportministeren med lovforslaget helt glemmer de indbyggere, der bor i byerne.
- Når politikerne i kommunernes byråd og fagfolkene ude i kommunerne planlægger byernes indretning, kigger de på helheden, siger han og fortsætter:
- De ønsker at skabe nogle trygge og fredelige byrum, hvor man både kigger på støj, tryghed, nærmiljø og sikkerhed omkring skoler, både for gående og cyklister. Men transportministeren tager bil-brillen på, og så kigger han kun på bilers fremkommelighed.
Og hvad transportministerens bil-brille sidder på, det er Enhedslisten i tvivl om. Partiet kalder i hvert fald det nye lovforslag 'helt hovedløst'. Sammen med SF, Radikale og Alternativet har de kaldt transportminister Thomas Danielsen (V) i samråd.
- Kommunernes mulighed for selv at bestemme, hvordan de vil lave grøn omstilling lokalt, vil blive stoppet og tilbageført til et statsligt niveau. Så de facto har man fremsat et lovforslag, der vil være en gigantisk kæp i hjulet på den grønne omstilling i primært Danmarks store byer, siger Enhedslistens transport- og miljøordfører, Leila Stockmarr.
Mobilitetsordfører i Alternativet Christina Olumeko siger:
- Hvis kommunerne på vegne af deres borgere laver beslutninger, som skal fremme cyklisme og kollektiv transport ved at få bilerne ud af byerne, skal de have lov til det, og så må transportministeren passe sin egen butik.
Minister ser frem til høringssvar
Udover at mindske bureaukrati har forslaget netop til formål at gøre livet lettere for bilisterne i byerne, lyder det i et skriftligt svar fra transportminister Thomas Danielsen (V).
- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed.
Ifølge ministeren har det altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Han afviser derfor kritikken og ser frem til høringssvarene.
- Kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.