Måske er der ikke lunt vejr på programmet, men der er tørt vejr i vejrudsigterne, og det får nu Danske Beredskaber til at advare om risikoen for brandfare i store dele af landet i weekenden.
- Med de nuværende vejrudsigter, kan weekenden blive travl for brandvæsnerne i Danmark. Brandfareindekset ser nemlig ud til at stige til høj brandfare i det meste af landet, lyder det i en opdatering på Twitter.
Omkring den københavnske vestegn er brandfareindekset endda nået op på "meget højt" i prognosen for lørdag klokken 14.