10 ugers historisk retssag er forbi. Dr.dk har fulgt med hele vejen, og her giver vi dig et overblik over, hvad der er sket. Til højre finder du liveblogs fra alle 43 dage.
Uge 1 - Breiviks eget vidneudsagnMassemorder Anders Breivik gennemgår sine egne forbrydelser og erkender sin skyld. På den første retsdag græder han for første og eneste gang i retten, da anklagemyndigheden viser retten hans propaganda-video.
Han indrømmer, at hans angreb har været forfærdeligt, men at han var nødt til at gøre det for at redde Norge. De første par dage sender han en højreekstrem hilsen, når han træder ind i salen.
LÆS: Breivik indrømmer: Computerspil lærte mig at sigteLÆS: Lægdommer bliver erklæret inhabil efter Facebook-statusopdateringUge 2Anklagerne fortsætter med at gå til Breivik om mandagen. De går hårdt til ham, og han mundhugges voldsomt med anklager Holden.
LÆS: Breivik klynker i retten: Jeg vil ikke på galehuset Dagen efter går de første vidner på fra Oslos regeringskvarter på, og de fortsætter resten af ugen. En 24-årig kvinde sad kun 7 meter fra bomben. Hun er blevet døbt mirakelpigen i norsk folkemunde.
Uge 3I denne uge går retten i gang med at gennemgå Breiviks ankomst til Utøya. AUF's vagt på fastlandet bliver afhørt, og det samme bliver kaptajnen på skibet MS Thorbjørn, der sejlede Breivik til øen. Kaptajnen måtte flygte fra sin datter på øen og så sin kone, Monica Børsei - også kendt som Mor Utøya - blive skudt og dræbt. Det er også i denne uge, at politividner fortæller, hvilke våben Breivik brugte på øen.
De fortæller, hvor offeret blev fundet, og hvor vedkommende blev ramt af skud. Efterfølgende læser en advokat familiens mindeord højt for en retssal, der ved hvert offer måtte kæmpe mod tårerne. Selv Tingrettens dommer Arntzen græd en af dagene, og det skabte stor debat.Ugen kulminerer med, at en storebror til et offer kaster en sko mod Breivik.
LÆS: DR-journalist om sko-angreb: Det var meget voldsomtLÆS: Far til dræbt pige: En helt utænkelig situation
Onsdag går det første vidne fra Utøya på, og sideløbende med gennemgangen af obduktionsrapporterne afhører retten flere af de unge, der havde overlevet massakren.
LÆS: Utøya-vidne spillede død: Jeg hørte Breivik råbe Whooo!Uge 5Retten afhører flere af de overlevende fra Utøya. Mange fortæller om, hvordan de så deres venner blev skudt, og hvordan de kom hjem uden deres søskende.
LÆS: Så sin bedste ven styrte i dødenUge 6Vidnerne fra Utøya fortsætter. I alt bliver 46 overlevende fra Utøya afhørt.
Politiets vidner bliver afhørt fredag, hvor alle Utøya-vidner er blevet afhørt. Her griller bistandsadvokaterne politiet og satte spørgsmålstegn ved, hvorfor politiet ikke reagerede hurtigere.
I denne uge bliver Breiviks venner afhørt. De fortæller, at Breivik var en normal dreng og ung mand frem til år 2006, hvor han begyndte at isolere sig og spille meget computer. De fortæller også, at han var meget forfængelig og fik en næseoperation. Fra 2010 gik han helt ind i sig selv, fortæller de.
LÆS: Vennerne prøvede at hjælpe BreivikTirsdag går politiets efterforskningsvidner på. De fortæller om anholdelsen og efterforskningen af sagen. Den første betjent, der afhørte Breivik fortæller, at massemorderen poserede halvnøgen foran kameraet.
I slutningen af uge 7 og hele uge 8 fortæller forsvarets vidner om højreekstremisme og Breiviks ideologi. Forsvaret har indkaldt flere vidner, der vælger ikke at møde op i retten.
Her fremlægger den retsmedicinske kommission deres videnskabelige vurdering af de to mentalrapporter, der modsiger hinanden. Her blev kommissionen grillet i retten.
Og i dagene efter gennemgår de to retspsykiatere, der står bag den første mentalrapport deres konklusion. De erklærer Breivik paranoid skizofren og derfor strafferetlig utilregnelig.
De første to dage i denne uge gennemgår det andet psykiaterhold deres konklusion. De mener ikke, at Breivik er sindssyg, men indrømmer, at de er i tvivl.
Om onsdagen afhører bistandsadvokaterne deres vidner. Her vidner en mor, der mistede sin søn på Utøya og en mand, der mistede sin kone i til bomben i regeringskvarteret.
LÆS: Mor plages af skyld: Jeg skulle have rådet ham til at svømmeDR Nyheder besøgte også en af Utøya-heltene, der bor 500 meter fra Utøya, der mener, at retssagen har været et cirkus.De sidste to dage af retssagen fremlægger først anklagemyndigheden og dernæst forsvarerne deres krav til dommerne.Anklagerne kræver behandlingsdom til Breivik: Han kan være sindssyg
Det er Breivik, der får det sidste ord i terrorretssagen, der slutter d. 22.juni kl.15, men hans arrige udfald mod den norske stat bliver ikke overværet af de forurettede.
De vælger nemlig at rejse sig op og forlade salen i protest.
Det har været 10 smertefulde uger for overlevende, pårørende og efterladte. Et foreløbigt punktum er sat, og nu kan de endelig komme videre i livet:
/Nyheder/Udland/2012/06/22/115157.htm/Nyheder/Udland/2012/06/22/115157.htm/Nyheder/Udland/2012/06/22/115157.htm/Nyheder/Udland/2012/06/22/115157.htmhttp://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/06/22/115157.htm
Nu vil terror-ofrene videre: Det har været 10 uger i helvede