Lederen af Nordirland Demokratiske Unionistparti (DUP), Jeffrey Donaldson, erkender valgnederlag til rivalerne fra det overvejende katolske Sinn Féin.
Stemmerne er stadig ved at blive talt op i det lokale parlamentsvalg i Nordirland, men det står klart, at Sinn Féin står til at blive det største parti i i den britiske provins.
Sinn Féin peger på Michelle O'Neill som landets førsteminister.
Det har historisk set været unionisterne, som ønsker at forblive en del af Storbritannien, der har siddet på den post, lige siden Nordirland blev en del af Storbritannien i 1921.
Sinn Féin er den politiske fløj af den irske oprørsbevægelse IRA - og det er stadig en mærkesag for Sinn Féin, at Nordirland skal genforenes med Irland, selvom sagen er blevet nedtonet under valgkampen.