Hverken Anne Linnet eller Annika Aakjær kommer til at spille koncert i den aarhusianske forlystelsespark Tivoli Friheden lørdag.
Parken har nemlig besluttet at holde lukket efter torsdagens tragiske ulykke, hvor en 14-årig pige mistede livet i en rutsjebane.
Det siger Tivoli Frihedens direktør Henrik Ragborg Olsen til TV2.
- Det er hverken i dag (fredag, red.) eller i morgen (lørdag, red.), for jeg kan ikke forestille mig, at vi skal spille koncerter og have folk til at stå nede ved scenen og klappe, siger han.