- Jeg tror, at man sådan set gerne vil have en fredelig magtoverdragelse, og det tror jeg også er det mest sandsynlige scenarie.
Det er melding fra David Vestenskov, der er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet.
Han mener ikke, at Taliban har en interesse i, at magtoverdragelsen skal munde ud i blodige kampe.
- Det er en konsekvens af, hvordan de har taget de andre byer, som også er sket med relativt få kamphandlinger.
- Der er ikke den samme blodtørst fra Talibans side, som der ville have været, hvis de havde været igennem en række hårde kampe og lidt en masse tab, siger han.
Den militante bevægelse oplyser til Reuters, at de har omringet hovedstaden, mens lufthavnen får lov til at forblive åben.