Anklagemyndigheden i Sverige vil have Stram Kurs-stifter Rasmus Paludan dømt for hetz imod en folkegruppe og fornærmelse på baggrund af udsagn om blandt andet muslimer.
Det er kommet frem i dag på et retsmøde ved tingsretten i den sydsvenske by Malmø, skriver Ritzau.
- Formålet med loven om hetz mod folkegrupper er, at den primært skal beskytte udsatte grupper. Der skal ikke ske den form for polarisering, som fandt sted i 1930'erne, siger anklager Adrien Combier-Hogg.
Som anklager vil han blandt andet have retten til at tage stilling, om Paludan har forbrudt sig mod svensk lov ved at sige, at "det er svært at være et godt menneske, hvis man er muslim".
Partistifteren deltager i retsmødet via et videolink.