Rusland har affyret varselsskud mod den britiske destroyer HMS Defender i Sortehavet.
Det oplyser det russiske forsvarsministerium over for nyhedsbureauet Interfax.
Herfra lyder meldingen, at et russisk kampfly smed fire bomber på ruten, som skibet fulgte, som en advarsel, beretter The Guardian.
Ifølge det russiske indenrigsministerium vendte det britiske skib snart om, efter det havde bevæget sig omkring tre kilometer ind i russisk territorium.
- Skibet var blevet advaret om, at våben ville blive taget i brug, hvis det overskred Den Russiske Føderations grænser. Det reagerede ikke på advarslen, siger det russiske forsvarsministerium ifølge The Guardian.