Republikanerne har sikret sig flertallet i Repræsentanternes Hus i USA efter midtvejsvalget, der fandt sted for mere end en uge siden.
Det konkluderer nyhedsbureauet AP, ligesom en række store amerikanske medier er kommet frem til samme resultat.
AP kommer ikke med valgprognoser, men har nu kaldt sejren i Republikanernes favør. Det sker efter, at der ikke længere er tvivl om, at republikanske Mike Garcia er løbet med sejren over sin demokratiske modkandidat Christy Smith i Californien.
Dermed har det Republikanske Parti altså sikret sig de magiske 218 sæder, som det kræver at danne et flertal ud af de i alt 435 sæder, og magtbalancen i Repræsentanters Hus er derfor skiftet fra Demokraterne til Republikanerne.
Det betyder dog også, at amerikanerne nok ser ind i to år med politisk splittelse og modarbejdelse, da Demokraterne allerede har sikret sig flertallet i Kongressens andet kammer, Senatet.