Afghanere, der har arbejdet for det britiske militær eller den britiske regering under krigen i Afghanistan, får lov til at blive i Storbritannien permanent.
Det oplyser den britiske regering onsdag ifølge BBC.
Tidligere havde den britiske regering sat en grænse på fem år.
Ifølge BBC har Storbritannien siden 13. august evakueret over 8.000 personer, der er berettiget til at få en hjælpende hånd fra regeringen, skriver Ritzau.
I Danmark kan afghanere, der har arbejdet for Danmark, for eksempel som tolke eller på ambassaden, kun få midlertidigt ophold i to år.