Økonomiudvalget i Københavns Kommune har afsat 2,1 millioner kroner til en undersøgelse, der skal få flere til at tage Cityringen M3.
Det sker efter, at det i går kom frem, at Metroselskabet ikke nåede forventningen til passagerantallet i 2024.
Det skal der gøres noget ved, fortæller medlem af økonomiudvalget for Det Konservative Folkeparti, Jakob Næsager.
- Vi har besluttet at sætte nogle penge af til at hjælpe endnu flere københavnere til at få en god rejseoplevelse i Cityringen, for vi har brugt rigtig mange milliarder på Cityringen, og der er stadig ledig kapacitet.
Undersøgelsen forventes at vare omkring to år.