Det kunne have været gået rigtig galt, da to mindre franske børn kom til skade under en hestevognskørsel i Den Gamle By i Aarhus i går.
Da hestevognen satte i gang, faldt en kun toårig pige ud og landede under vognen, hvorefter hendes ben blev kørt over af det ene hjul.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Da pigens far forsøgte at gribe ud efter datteren, faldt parrets søn på et år også ud af vognen og landede på jorden.
Flere patruljer og en ambulance kørte hurtigt til stedet. Begge børn blev kørt til behandling og undersøgelse på hospitalet, men ingen af dem kom kritisk til skade.