Københavns Politi har anholdt en 23-årig mand, der er sigtet for medvirken til drab og drabsforsøg på Christiana den 26. august. Det oplyser Københavns Politi på X.
Politiet skriver videre, at den anholdte er medlem af en af de rocker-/bandegrupperinger, der aktuelt er i konflikt.
Manden stilles i grundlovsforhør i København klokken 9.30, og der vil blive begæret lukkede døre.
Den 26. august blev en 30-årig mand dræbt på Christiania, og politiet slog efterfølgende fast, at der var en konflikt mellem rockergruppen Hells Angels og den forbudte bande Loyal to Familia.
Der er i forvejen tre personer varetægtsfængslet i sagen, mens en fjerde person er varetægtsfængslet in abenstia.