Lige nu hviler mange øjne på ét bestemt land i Sydamerika. Omkring klokken 18.00 dansk tid har oppositionen i Venezuela kaldt til demonstrationer mod præsidenten Nicolas Maduro.
Dermed trodser de den undtagelsestilstand, som Maduro har erklæret.
I sidste uge blev en lignende demonstration mødt af kampklædt politi, der affyrede tåregas. Spørgsmålet er, hvad der kommer til at ske, hvis politi og demonstranter igen i dag støder sammen.
Landets præsident, Nicolas Maduro, har underskrevet et dekret om undtagelsestilstand for at ”nedkæmpe”, hvad han kalder ”udenlandsk aggression”. Undtagelsestilstanden giver præsidenten muligheden for at tilsidesætte flere ting i forfatningen.
Oppositionen afviser at anerkende undtagelsestilstanden. De har afleveret 1,85 millioner underskrifter til landets valgmyndigheder, hvilket ifølge loven kan starte processen til en folkeafstemning om at fjerne præsidenten før tid.
Man frygter, at præsidenten og myndighederne vil forhale processen. Derfor har oppositionsleder Henrique Capriles har bedt militæret vælge, om man vil følge forfatningen eller præsidenten.
Dines Boertmann, journalist ved DR’s udlandsredaktion I sidste uge blev det grimt med tåregas og knipler, og det begyndte at ligne noget, vi før har set i Venezuela – og her krævede det altså menneskeliv. Man kan frygte, det eskalerer ud af enhver kontrol.
Maduro mener ikke, at han har pligt til at gennemføre afstemningen, og dermed sætter han sig udenfor sin egen forfatnings bestemmelser. Så er grøfter ikke længere grøfter – de er ved at blive til skyttegrave, og det er meget alvorligt.
Carlos Salas Lind, lektor i sydamerikanske forhold ved CBS Det er et politisk og økonomisk 'deadlock' med en fastfrosset politik, hvor ingen vil i dialog, men i stedet ser hinanden som fjender. Oppositionen har flere støtter end regeringen, men regeringen har militæret, og de to kræfter støder sammen.
Det er virkelig alvorligt. Der er ikke elektricitet, vand og mad. Man skal stå i kø for helt basale varer, nogle gange i dagevis. Folk sulter, og det ligner en krigssituation, selvom der ikke er krig. Hvis det ikke vender sig, kommer der til at ske noget voldsomt.
Dines Boertmann Vi har en proces, der har stået på siden 1999, hvor Chavez kommer til magten og forsøger at skabe en velfærdsstat i kraft af olieindtægter. Olien er afsindig vigtig for dem og deres væsentligste aktiv. Men regeringen under både Chavez og Maduro har været enestående ringe til at forvalte den her rigdom. Man har hævet en stor del af befolkningen, mens olieindtægterne er reduceret, økonomien har trukket sig sammen, og middelklassen er ikke længere positivt stemt. Tilbage er der kun de fattigste, og nu mangler pengene til at subsidiere dem, og dermed er det en knude, der ikke kan løses.
Carlos Salas Lind Olieprisen lige er begyndt at nærme sig de 50 dollars per tønde, prisen som regering baserer det offentlige budget på. Ellers har prisen været under 30 dollars, og der har været et kæmpe underskud på det offentlige budget, som Maduro har forsøgt at tackle ved at devaluere Venezuelas valuta, hvilket, sammen med den stigende mangel på fødevarer, har udløst hyperinflation og økonomisk kollaps.
Præsident Nicolas Maduro Moros - Den lige nu udskældte præsident er tidligere buschauffør, og blev en del af fagbevægelsen før den politiske karriere. Han har siden 1980’erne været en nær ven af den afdøde præsident Hugo Chavez.
Carlos Salas Lind Han har hårde ord og retorik, der minder om den kolde krig, men han har ikke haft samme gennemslagskraft som Chavez. Han var meget uheldig og overtog, da landet var på vej ned. Det, der gjorde Chavez så populær, var jo, at der var usædvanligt høje priser på olien dengang. Over 100 dollars, og i dag er det kun 50-55 dollars – og 90 procent af landets udgifter dækkes af olieindtægter.
Dines Boertmann Som sin forgænger er Maduro kritisk over for USA, som han beskylder for at konspirere imod ham. Maduro siger, det er en decideret sammensværgelse, der er styret fra Madrid og Washington. Og så er der den tidligere colombianske præsident, Alvaro Uribe, som har været en torn i siden på Venezuelas socialistiske præsidenter, der nærmest blevet udnævnt som dyret i åbenbaringen.
Dines Boertmann Der, hvor det virkelig bliver alvorligt, er, at Maduro har beordret en militær manøvre mellem hæren og de militser, som partiet selv har skabt. Man siger, det er manøvre for at forsvare fædrelandet, og det kan opfattes som meget provokatorisk af den yderliggående del i oppositionen.
Carlos Salas Lind En kaotisk situation i Venezuela vil påvirke hele regionen, der kun de sidste årtier har nået en vis stabilitet, som har været afgørende for den økonomiske fremgang flere lande har oplevet. Kaos i Venezuela kan simpelthen skade det billede, flere latinamerikanske lande har kæmpet imod de sidste årtier, nemlig billedet af et tidligere kontinent præget af vold, usikkerhed, dårlig styring af økonomien og diktaturer.
- •
Der bor cirka 30 millioner mennesker i Venezuela, som ligger i den nordlige del af Sydamerika.
- •
Hovedstaden er Caracas.
- •
Det officielle sprog er spansk. Landet var tidligere underlagt kolonimagten Spanien, men løsrev sig i begyndelsen af 1800-tallet.
- •
Venezuela råder over nogle af verdens største olie- og gasforekomster og er medlem af olieorganisationen Opec. Olierigdommene spiller en helt afgørende rolle for den venezuelanske økonomi.
- •
Hugo Chávez kom til magten i 1999 og satte sig i spidsen for en "socialistisk revolution".
- •
Han blev i løbet af sin regeringstid en af de mest højlydte kritikere af USA.
- •
Efter Chávez' død i 2013 vandt Nicolás Maduro, der var Chávez' håndplukkede efterfølger, præsidentvalget. Han har videreført den socialistiske politik i oliestaten.
Kilder: Reuters, AFP, dpa, Ritzau