En appeldomstol i Thailand har skærpet straffen mod en mand, som er dømt for fornærmelser mod landets monarki.
Han skal nu 50 år i fængsel. Det er ifølge en menneskerettighedsgruppe, Thai Lawyers for Human Rights, den højeste straf, som en borger i Thailand har fået for at bryde den kontroversielle lov.
Manden, som er 30 år gammel og arbejder med at sælge tøj på nettet, blev sidste år idømt 28 års fængsel for et opslag på sociale medier, som ifølge retten var skadeligt for kongen. Det skulle ifølge CNN dreje sig om 27 opslag på Facebook, men det er ifølge mediet uklart, hvad indholdet her har været.
Appelretten har nu fundet, at manden er skyldig i overtrædelser af flere love inden for majestætsfornærmelser, som Thailand har nogle af verdens strengeste love inden for.
Han er blevet dømt for 11 brud på loven om majestætsfornærmelser.
Kritik af kongen, dronningen eller deres arvinger kan ifølge CNN give op til 15 års fængsel - for hver eneste lovovertrædelse.
Mange lande med monrakier har love, der i forskellige grader forbyder fornærmelser mod disse.