Det var som at skyde sig selv i begge fødder, da Donald Trump – for rullende kameraer – gjorde det klart, at han ikke ville udelukke brug af hverken økonomisk eller militær tvang, når det gælder den amerikanske præsidents ønske om at få kontrol med Grønland.
Netop ordet tvang var stort set det dummeste ord, den amerikanske præsident kunne bruge.
For EU-landene har netop vedtaget et nyt økonomisk våben, som er beregnet til at slå til mod tredjelande, der udsætter EU eller et EU-medlemsland for tvang.
Natten til tirsdag gentog Donald Trumps sit ønske om at få kontrol med Grønland:
Der er tale om det største og mest voldsomme økonomiske våben, som EU nogensinde har haft. Et våben, som i Bruxelles også går under tilnavnet ”Bazookaen”.
Gennem det seneste årti har EU-landene oplevet, hvordan både USA, Kina og Rusland ved forskellige tilfælde har lagt pres på EU's medlemslande i et forsøg på at tvinge landene og deres erhvervsliv til at agere på måder, som EU-landene ikke ønskede.
Som et modsvar vedtog EU-landene i november 2023 et helt nyt våben – beregnet til at skræmme enhver, som måtte forsøge at lægge pres på et EU-land.
Der er tale om forordningen om ”beskyttelse af Unionen og dens medlemsstater mod tredjelandes økonomiske tvang”.
Forordningen giver EU-Kommissionen en række meget kraftige våben, som kan bruges mod et tredjeland, som forsøger at lægge økonomisk pres på et EU-medlemsland. Med andre ord. Dette instrument kan bruges mod USA, hvis den amerikanske regering lægger pres på Danmark.
Donald Trump lagde i sin indsættelsestale ikke skjul på, at han har tænkt sig at gøre brug af told og skatter mod andre lande.
Told - et besværligt og langsomt våben
Da Trump sidst var præsident, var der økonomisk konflikt mellem USA og EU.
Trump indførte told på stål og aluminium fra EU, og EU svarede igen ved at lægge straftold på en lang række amerikanske varer, som det dermed blev sværere for amerikanske virksomheder at sælge på det europæiske marked.
Hvis Donald Trump vælger at lægge ny told på varer fra EU, så er der ingen tvivl om, at EU-landene også denne gang vil svare igen med told på varer fra USA.
Men told og modtold er et gammelt, besværligt og langsomt våben at bruge.
Den nye forordning omkring lande, som bruger økonomisk tvang overfor EU eller et EU-medlemsland, er en helt anden type af våben.
Det er hurtigere at bruge og meget mere voldsom. Der er tale om våben, som også kan bruges, selv hvis Trump og USA ikke vælger at indføre ny told på varer fra EU.
Hvis USA eksempelvis vælger at lægge pres på den danske regering på andre måder end at lægge told på varer fra Danmark, så kan EU's nye våben bruges mod Trump og USA.
Det nye EU-våben er meget hurtigt og effektivt at bruge. Det rækker, at et EU-medlemsland anmoder om, at det undersøges, om landet er udsat for tvang fra et tredjeland. Er det tilfældet, så vil Europa-Kommissionen få lov til at bruge en række økonomiske våben mod USA.
Og der er tale om voldsomme våben.
- •
EU kan beslutte, at amerikanske virksomheder ikke længere kan få lov til at deltage i offentlige udbud i EU. Det vil for eksempel ramme virksomheder som Microsoft, General Electrics og medicinalfirmaet Johnson & Johnson, der er nogle af de store amerikanske virksomheder, som ofte deltager i offentlige udbud i EU.
- •
EU kan også nægte amerikanske virksomheder retten til at investere i EU's medlemslande.
- •
EU kan nægte amerikanske virksomheder at anvende deres patenter i Europa. Noget, som vil kunne ramme en række amerikanske virksomheder hårdt.
- •
EU kan indføre eksportforbud eller eksport-begrænsninger på varer som virksomheder i EU eksporterer til USA. Det vil sige, at hvis der på nogle områder er varer, som USA ikke producerer selv, men som amerikanerne har brug for fra Europa, så kan EU lukke for amerikansk tilgang til de varer. Det kunne for eksempel være medicin og medicinsk udstyr, eller forskellige typer af europæiske maskiner, som amerikansk erhvervsliv bruger. Eller forskellige kemikalier fra Europa, som USA er afhængig af.
Udover de voldsomme økonomiske instrumenter, som kan bruges overfor amerikansk erhvervsliv, så har EU også muligheden for at lægge told på amerikanske varer.
Stilhed før stormen
Hvis man ser på, hvor EU-institutionerne og EU's medlemslande står lige nu i forhold til Trump, så er det umuligt at få øje på, at EU-bazookaen er kørt i stilling. EU-landene har en fælles strategi – fuldstændig identisk med den tilgang, som den danske regering har til Trump.
EU afventer for at se, hvilke initiativer Donald Trump sætter i gang.
Og første handling fra EU's side vil være et forsøg på at finde forhandlingsløsninger mellem Europa og USA.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, understregede den europæiske strategi, da hun i går talte ved mødet i World Economic Forum i Davos:
- Vores førsteprioritet vil være at engagere os tidligt, diskutere fælles interesser og være klar til at forhandle, sagde Ursula von der Leyen.
Men samtidig understregede EU-Kommissionens formand, at EU ikke har tænkt sig at danse efter Donald Trumps pibe:
- Vi vil være pragmatiske, men vi vil altid stå ved vores principper. At beskytte vores interesser og opretholde vores værdier – det er den europæiske måde, sagde Ursula von der Leyen.
Ved en mere end to timer lang debat i Europa-Parlamentet i går eftermiddag var budskabet det samme.
Et bredt flertal i Europa-Parlamentet er parat til, at EU skal forhandle med amerikanerne.
Men budskabet var også klart fra de ledende politiske grupper i Europa-Parlamentet: Om nødvendigt er Europa nødt til at forsvare sig mod Donald Trump og USA.
Bazookaen skræmte Kina
Da EU-landene vedtog forordningen, som skal bruges til at bekæmpe lande, som forsøger sig med tvang overfor et EU-land, stod det klart for alle, at der skulle være tale et våben så kraftigt og voldsomt, at det i praksis ville skræmme alle lande fra at udsætte et EU-land for tvang.
Hele formålet med EU's anti-tvang våben tjener på den måde samme formål som atomvåbenet: Det skal være så afskrækkende, at det forhindrer en konflikt.
EU-våbnet blev vedtaget i kølvandet på, at Kina i 2021 udsatte Litauen for et voldsomt pres, fordi Litauen tillod Taiwan at åbne et repræsentationskontor i den litauiske hovedstad, Vilnius.
Kina indførte økonomiske sanktioner mod Litauen og lagde pres på internationale firmaer for at få dem til at stoppe samarbejdet med virksomheder fra Litauen.
Der var tale om en alvorlig situation, hvor et meget stort land – Kina – lagde voldsomt pres på et meget lille EU-land i forhold til en sag, som handlede om udenrigspolitik og territorium. Altså en situation nærmest identisk med den situation, USA truer med at udsætte Danmark for.
Tilbage i 2021 havde EU-landene ikke anti-tvang bazookaen.
Men det var situationen med Kina og Litauen, som fik EU-landene til at gå i gang med at udforme det nye økonomiske våben, som skulle bruges til at slå tilbage mod tredjelande, som satte et EU-land under pres.
Våbnet blev vedtaget med rekordfart i EU. På mindre end to år var bazookaen på plads. Ved årsskiftet 2023 var EU's anti-tvanginstrument vedtaget og klar til at blive taget i brug – hvis nødvendigt.
En betydelig indsats fra EU's side – og etableringen af det nye anti-tvang våben har betydet, at konflikten mellem Kina og Litauen ikke har fået lov til at udvikle sig. Kineserne er meget opmærksomme på, at EU har et nyt våben, som kan ramme kinesiske virksomheder hårdt.
Intet tyder dog på, at Donald Trump er opmærksom på EU's nye våben, for så havde han formentlig ikke anvendt ordet "tvang", da han talte om Danmark og Grønland.
For lige præcis ordet "tvang" er det ord, som fører til, at EU-landene kan tage bazookaen frem fra våbendepotet og rette den mod det tredjeland, som vil forsøge at bruge tvang overfor et af EU's 27 medlemslande.
Men mon ikke europæiske diplomater i Bruxelles i de kommende uger diskret vil gøre deres amerikanske kolleger opmærksom på, at EU har et nyt våben i skabet, som ikke fandtes, da Trump sidst var præsident.