DR på gaden i Panama City: Kanalen tilhører ikke gringoerne

Det har vakt stor vrede i Panama, at Donald Trump har proklameret, at han vil tage Panamakanalen tilbage.

Andrey Howella, der til daglig arbejder som receptionist i Panama City, er bestemt ikke glad for Trumps trusler om at overtage Panamakanalen.

Bannere med billeder af Donald Trump, der har et hagekors i munden.

Det amerikanske flag, der bliver trampet på og brændt af.

Dét er et udtryk for den vrede, det har vakt i det lille mellemamerikanske land Panama, at Donald Trump har meldt ud, at han agter at tage kanalen, som en stor del af verdens skibsfragt passerer igennem, tilbage.

Reaktion: Hvad bilder I jer ind?

I Panama mærker DR's korrespondent i Sydamerika, Kristian Almblad, at Donald Trumps ønske ikke er faldet i god jord.

- Dem, jeg snakkede med, var rasende. Fordi Panama ligesom i Danmark også er allierede med USA, føler man: Hvad bilder I jer ind? Sådan har reaktionen været, fortæller Kristian Almblad.

USA indgik i 1977 en aftale med Panama, der skulle give landet fuld kontrol over kanalen. Den trådte i kraft nytårsaften 1999. Inden havde de to lande i samarbejde stået for driften.

Og nu vil Donald Trump altså have den tilbage på amerikanske hænder. Det sagde han, da han mandag blev indsat som USA's præsident nummer 47.

En demonstrant brænder det amerikanske flag af under en protest uden for den amerikanske ambassadørs bolig i Panama City. (Foto: © Arnulfo Franco, Ritzau Scanpix)

'Han kommer for at røve den'

På gaden i Panama City mødte DR Andrey Howella, der til daglig arbejder som receptionist.

Han mener, at det vil være en 'kujonagtig handling', hvis Trump gør alvor af at tage Panamakanalen.

- Men USA er jo allerede berømte for at være kujoner. Det vil jo bare være endnu et angreb på os. Historien gentager sig.

- Han kommer ikke for at overtage kanalen – han kommer for at røve den! Den tilhører ikke gringoerne, lyder det fra Andrey Howella.

Når man i Panama bruger ordet "gringo" - det latinamerikanske udtryk for en hvid udlænding - er det tegn på situationens alvor, forklarer Kristian Almblad.

For her opfatter man det som endnu en situation, hvor det magtfulde USA blander sig i latinamerikanske forhold,

- Rigtigt mange i Panama kan stadig huske for ikke så lang tid siden, i 1989, hvor USA invaderede Panama og fjernede Manuel Noriega, en general, som USA havde set sig vred på, efter at man selv havde fået ham indsat som leder af Panama, fortæller han.

- Så i Panama kan man sagtens huske, hvad det vil sige, når storebror USA kommer med fly og infanteri. Og det er noget, der gør ondt, siger han.

Panamakanalen er 82 kilometer lang og gør det muligt at sejle mellem Atlanterhavet og Stillehavet uden først at skulle runde Sydamerikas sydspids.
Panamakanalen er 82 kilometer lang og gør det muligt at sejle mellem Atlanterhavet og Stillehavet uden først at skulle runde Sydamerikas sydspids.

- Man ved også godt, at hvis Donald Trump siger, at man vil have kanalen, om nødvendigt med militær magt, så betyder det, at USA kan tage kanalen, for selvfølgelig er USA også storebror militært, siger DR's korrespondent.

Vi er jo 'kanal-folket'

Siden Panama ved årtusindskiftet overtog kanalen, har den udviklet sig til en vigtig indtægtskilde for landet.

Ariel Cerul, taxachauffør i Panama City, er også vred over Trumps udtalelser. (Foto: © Dr)

Ikke alene på grund af indtægterne fra driften, men også som turistattraktion, er kanalen af stor betydning for Panama.

Det fortæller taxachauffør Ariel Cerul, der ofte kører med turister.

- Vi er jo berømte som 'kanal-folket'. Alle i hele verden kender os på grund af kanalen, siger han.

Panamas regering har klaget til FN over udtalelserne fra den amerikanske præsident. Landet ønsker. at sagen bliver taget op i FN's Sikkerhedsråd.