Der vil være en kompensation til dem, der skal arbejde på den helligdag, som regeringen vil afskaffe.
Det siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fredag i en mail til Ritzau.
Hun siger, at "vi er i en helt særlig situation, som kræver, at alle bidrager".
- Vi vil fremsætte et nyt lovforslag, hvor vi fjerner en helligdag – og i stedet gør den til en arbejdsdag, hvor lønmodtageren får kompensation, hvis man er på arbejde, skriver den nye beskæftigelsesminister.
Ritzau har ikke kunnet få yderligere kommentarer fra ministeren fredag - blandt andet om hvilken form for kompensation, der kan blive tale om.
Hvilken helligdag, der eventuelt skal afskaffes, er ikke sikkert.
Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) bliver det "givetvis" store bededag.