Lavaen fra vulkanudbruddet i Island nærmer sig byen Grindavik. Det siger Islands Meteoroligske Institut til det islandske medie RUV.
Lavaen skulle nu være få hundrede meter fra Grindavik, som borgere allerede lørdag blev evakueret fra. Dermed skulle lavaen allerede nu være "meget" tættere på Grindavik, end hvad der var tilfældet ved vulkanudbruddet i december.
Hvis lavaen fortsætter i den samme retning, kan den allerede være i Grindavik om en halv til en hel dag.
Kort før klokken 9 dansk tid gik vulkanudbruddet i gang på halvøen Reykjanes.
Se en video fra vulkanudbruddet lidt over klokken 8 lokal tid: