Det var ikke kun i de danske medier, at afgørelsen i Rigsretten mod Inger Støjberg tog overskrifter.
Også i store dele af den internationale presse har sagen vakt opsigt.
En af verdens største aviser, The New York Times, nævner i sit daglige morgenbrev afgørelsen. Morgenbrevet er avisens bud på de største historier i verden på dagen.
Al Jazeera og BBC News omtalte i går afgørelsen. I en artikel beskrev BBC den tidligere ministers "hårde kurs mod immigration".
Den franske højrefløjspolitiker Marine Le Pen strøg også til tasterne på sin Twitter-profil, da afgørelsen faldt i går eftermiddags:
- Inger Støjberg har min støtte. Europa er ved at blive vanvittig!