EU-Kommissionen vurderer, at Kina har givet så "urimelig" statsstøtte til forsyningskæden til produktion af elbiler, at det truer europæiske producenter af eldrevne køretøjer.
Derfor indfører EU nu en midlertidig told på de kinesiske elbiler.
Toldsatsen er forskellig for de enkelte producenter, men det er den statsejede kinesiske producent SAIC, der rammes hårdest med en toldsats på 37,6 procent.
Det oplyser EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.
Tolden gælder fra i morgen og i en periode på højst fire måneder. I den periode skal der blandt EU's medlemsstater træffes afgørelse om en endelig told, som vil gælde i en periode på fem år.