Skimmelsvamp er en frygt på de fleste byggerier, og nu er der fundet mere af det end først antaget på byggeriet af det nye universitetshospital i Aalborg.
Alligevel er projektdirektør Asger Schou ikke for alvor bekymret.
Skimmelsvampen er nemlig lukket inde bag gulve og beton.
- Så længe den ligger der, og ikke får tilført fugt, kan vi godt lade den ligge, siger han.
Ifølge projektdirektøren skal man ikke som fremtidig patient på sygehuset være bekymret over skimmelsvampen.
Og prisen på at udbedre skaderne bliver også i den lave ende, siger han.
Planen er, at det nye sygehus skal tage imod patienter i 2026.