Sygeplejerskestrejken har nu været i gang i flere uger, og det kan mærkes i Region Syddanmark af de patienter, der er omfattet af behandlingsgarantien.
For der er ventetid på at blive sendt videre til behandling på et privathospital.
Torsdag eftermiddag ventede 764 patienter således på at blive sendt videre til behandling på privathospital. Og puklen af ventende patienter stiger dagligt.
Det har gjort, at afdelingen holder lukket for telefonisk henvendelse, og borgerne kun kan komme i kontakt med afdelingen ved at udfylde en formular.
Operationer som er afgørende for patienters helbred - eller som skal forhindre at en tilstand forværres - er ikke omfattet af strejken.