Det såkaldte iranske moralpoliti, der har til opgave at sikre respekten for islamisk moral, har genoptaget sin patruljering for at håndhæve Irans obligatoriske hijab-regler, da et stigende antal iranske kvinder dropper at dække deres ansigt.
Det skriver Al Jazeera.
Saeid Montazeralmahdi, der er talsmand for den iranske retshåndhævelsesstyrke, bekræftede søndag, at politipatruljer nu var indsat både til fods og med køretøjer for at slå ned på folk, hvis dækning ikke anses for passende i Den Islamiske Republik Iran, som landet officielt hedder.
- Det moralske politi vil give advarsler og derefter introducere til retssystemet til dem, der desværre insisterer på deres normbrydende adfærd uden hensyn til konsekvenserne af deres påklædning, siger Montazeralmahdi ifølge statslige medier.
Det iranske moralpoliti har stort set været fraværende, siden voldsomme protester skyllede ind over Iran, efter 22-årige Mahsa Amini døde i deres varetægt for ti måneder siden.