De første vælgererklæringer er allerede på vej til Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne, og flere af dem kommer fra tidligere DF'ere.
Ifølge Ritzau har både både folketingsmedlemmerne Liselott Blixt, Karina Adsbøll og Bent Bøgsted sagt, de vil afgive en vælgererklæring til partiet. Og til den liste kan man også tilføje tidligere DF'er og folketingsmedlem Lise Bech.
- Jeg sender da rigtig gerne en vælgererklæring afsted, siger hun til P1 Morgen.
- Der skal det til, at jeg ser et partiprogram, der flugter mine holdninger, og jeg er ikke særlig meget i tvivl om, at Ingers holdninger er meget lig mine, så det skal jeg bare have bekræftet.
Flere af DF-afhopperne har på forhånd ytret stor interesse for et eventuelt nyt parti med Inger Støjberg i front.