På behørig afstand viser chef for Odense Nord Miljøcenter, Rasmus Olsen, hvordan affaldsbjerget i baggrunden er ved at nå sit maksimum.
Man skal nemlig ikke for tæt på bakken med affald, hvor man blandt andet kan skimte hvide big bags fyldt med asbest. For meget af affaldet er skadeligt for både natur og mennesker.
- Vores max på den enhed dér er 575 tusind tons. Og det når vi snart, lyder det fra ham.
Og Odense Nord Miljøcenter er langt fra det eneste af de 27 offentlige deponier i Danmark, der snart løber tør for plads. Miljøstyrelsen oplyser, at de har 10 ansøgninger liggende vedrørende udvidelser af deponeringsanlæg.
Og affaldsbranchens forening Cirkulær, er også bekymrede over problematikken, siger direktør Jens Bomann Christensen.
- Vi hører fra forskellige medlemmer rundt omkring i landet, at de inden for et halvt til et helt år begynder at have problemer. Og som altså ultimativt set må sige nej til at tage imod affald.
Og det er altså affald, der ikke kan placeres andre steder, da det indeholder miljøskadelige stoffer som for eksempel PFAS, tungmetaller og asbest.
Minkfarme forværrer problemet
Pladsmanglen får deponierne til at frygte for den nedrivning af minkfarmene, som så småt er ved at gå i gang. Bygningsstyrelsen oplyser, at der er tale om cirka otte millioner kvadratmeter bebygget areal, hvilket gør det til Danmarkshistoriens største nedrivningsopgave i nyere tid.
Og styrelsen forventer, at der på en del farme vil være asbest, PCB, tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer, der skal håndteres og bortskaffes forsvarligt.
Det giver et ekstraordinært pres på deponierne, som de umuligt kunne have lagt deres planer efter, pointerer Jens Bomann Christensen.
- Vi har ikke altid mulighed for at se, hvad der sker i fremtiden. Og dét, at vi pludselig skulle rive alle landets minkfarme ned, var der jo ingen af os, der nogensinde kunne have forudset.
Lisbeth Ottosen, der er professor ved DTU Sustain, synes, det er bekymrende, at der er ved at være pladsmangel dér, hvor man opbevarer affald, der kan være skadeligt for natur og mennesker.
Og hun forudser, at der venter affaldsbranchen endu flere ubehagelige overraskelser i fremtiden, fordi der er så mange stoffer, som man stadig ikke kender det fulde omfang af, eller som slet ikke er blevet undersøgt endnu.
- Frygten er jo, for rigtig mange af os, at vi kommer til at se en ny asbestsag. Så vil det ikke være asbest, men noget andet. Og efter den, får vi en ny sag og en ny sag.
Lange sagsbehandlingstider
Tilbage på det vidtstrakte område ved Odense Nord har de forsøgt at komme pladsmanglen i forkøbet, ved allerede i 2021 at ansøge Miljøstyrelsen om en godkendelse til at udvide deponiet. Men de venter stadig på den, fortæller direkøtr, Rasmus Olsen.
- Vi skal helst have den tilladelse her i de sidste vintermåneder, for det tager omkring seks til otte måneder at bygge sådan et deponeringsanlæg, så det bliver lige snært nok.
Miljøstyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview med DR, men skriver at sagsbehandlingstiden generelt har været stigende de sidste år, og den ventes at stige yderligere. I perioden 2021-2024 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for udvidelser 637 dage. De pointerer samtidig, at sagsbehandligen på området er kompleks og derfor tager tid.
Men det ærgrer Jens Bomann Christensen fra Cirkulær.
- Det er rimeligt, at man laver en grundig og en ordentlig sagsbehandling, for vi taler om noget, der kan give reelle miljøproblemer. Men omvendt så bliver vi også nødt til at have en sagsbehandlingstid, der tager højde for, hvordan der ser ud ude i virkeligheden.