Mens vi herhjemme ser frem mod en genåbning af samfundet, står det anderledes skidt til i Ungarn.
Det fortæller landets premierminister, Viktor Orban, til sine landsmænd i en facebook-video.
'Jeg har kun dårligt nyt. Vi står overfor de hårdeste to uger, siden pandemien gjorde sit indtog. Antallet af smittede stiger skarpt, og det vil det fortsætte med på grund af mutationerne, lyder det nedslående budskab.
Det seneste døgn har Ungarn registreret rekordmange nye smittetilfælde - 4.385 - og regeringen har forlænget den delvise nedlukning af landet frem til den 15. marts.