Moleret på Mors og Fur er "umistelig for menneskeheden".
Det mener kulturminister Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne.
Derfor underskrev han onsdag en 536 sider lang ansøgning til Unesco om at gøre Hanklit på Mors og Knude Klint på Fur til verdensarvs-områder.
- Som kulturminister er jeg utrolig stolt over, at man endnu engang bliver opmærksom på den naturarv og den kulturarv, som Danmark rummer.
Hvis det lykkes at blive 'UNESCO World Heritage Site, så vil der komme flere turister til områderne. Det har man eksempelvis oplevet efter de danske vikingeborge i 2023 kom på listen.
- Turister fra nær og fjern vil komme til at besøge området, og så skylder de kommuner, der har ansvaret for området, sammen med mig i Kulturministeriet, at passe på og kommunikere om området, siger Jakob Engel-Schmidt.
Det er Morsø Kommune og Skive Kommune, der sammen med Museum Mors, Museum Salling, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Slots- og Kulturstyrelsen har lavet ansøgningen, som ministeren nu har skrevet under på.
I Skive Kommune er man allerede ved at forberede sig på ekstra mange turister på Fur. Man regner nemlig med, at antallet af de besøgende vil stige op mod 30 procent.
- Vi får sikkert flere parkeringspladser, og der har vi lavet aftaler på Fur med nogle lodsejere, fortæller Thomas Olesen, der er udviklingskonsulent i Skive Kommune.
Unikke fiske-fossiler
Ansøgningen til at blive verdensarv fokuserer meget på de helt unikke fiske-fossiler, der er fundet i moleret.
For museumsinspektør Jan Audun Rasmussen fra Fossil- og Molermuseet på Mors er det udsigten til mere forskning i moleret og dets fossiler, der er det vigtigste med en optagelse på den eftertragtede Unesco-liste.
- Som "museumsmand" betyder det, at så vil vi have flere spændende ting at formidle på museerne, fordi der vil dukke nye historier op, nye arter op og nye tolkninger af forskellige ting, siger Jan Audun Rasmussen.
Fossilerne moleret stammer fra den seneste masse-uddøen for 55 millioner år siden, hvor blandt andre dinosaurerne uddøde. Derfor fortæller de en speciel historie om de ben-fisk, der svømmer rundt i verdenshavene i dag.
- Der er masser og flotte, rigtig flotte, bevarede fiske-fossiler, og de viser altså nogle af de tidligste arter og grupper af fisk, som er forfædre til de fisk, vi har i dag, fortæller Jan Audun Rasmussen.
Andet forsøg
Det er anden gang, at man forsøger at gøre moleret på Fur og Mors til verdensarv. Tilbage i 2012 blev det forsøgt uden held.
Jan Audun Rasmussen tror afslaget bundede, i at ansøgningen dengang pegede i alle verdenshjørner.
- Unesco kan godt lide, at man kan redegøre for det kort, måske på et par linjer. Så derfor havde vi et symposium, hvor internationale forskere også var med, der besluttede vi os for, at det skulle være ben-fiskenes tidlige evolution, som vi ville køre på som tema, siger han.
Man forsøgte simpelthen at få presset for meget med, dengang. Men denne gang skal det nok blive anderledes er Jan Audun Rasmussen helt sikker på.
Og det er kulturministeren også, for denne gang ligger der en stærk ansøgning og et stort engagement.
- Der ligger en veldokumenteret ansøgning og en indstilling fra Kulturministeriet, hvor vi effektivt dokumenterer, at der ingen andre steder i verden findes moler, som der gør på det særlige sted i Limfjorden, fortæller Jakob Engel-Schmidt.
Molerklinterne blev i 2010 optaget på Danmarks tentativliste for verdensarv, hvilket er en forudsætning for den senere nominering til Unescos Verdensarvsliste.
Til sommer vil en delegation fra Unesco besøge Fur og Mors. Men det bliver først i sidste halvdel af 2026, at Unescos generalforsamling beslutter, om Hanklit på Mors og Knude Klint på Fur bliver verdensarv.